13-08-2010

Værdiløs tyverialarm

En villaejer ved Viborg har ikke meget til overs for sikkerhedskoncernen Group 4 Securicors service. For selv om tyve natten til lørdag brød ind i villaen, så viste det omfattede alarmsystem sig at være komplet værdiløst.

Derfor havde professionelle indbrudstyve frit slag efter først at have klippet telefonledningerne og tv-kabler over og vredet en cylinder i låsen til døren til husets baggang ud.
Inde i huset var tyvenes første handling at smadre det trådløse alarmsystem, hvorefter strømforsyning og batterier blev pillet ud.
»G4S laver to test i døgnet. Den var normal om aftenen, men lørdag morgen reagerede vores system ikke i vagtcentralen. Men det reagerede ingen på, så systemet er absolut intet værd. Vi kunne lige så godt have sat et kopiskilt op om alarm. Det havde haft samme virkning,« siger villaejeren.

Kilde: Viborg Folkeblad



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen