05-04-2016

Vi skal lade os påvirke af terroristerne

Lennart Alexandrie, ansvarshavende redaktør, Detektor.

Lennart Alexandrie, ansvarshavende redaktør, Detektor.

- Vi gentager mantraet om, at vi ikke skal lade os påvirke af terroristerne, for så har de vundet. Men intet er mere forkert. Vi skal lade os påvirke af terroristerne. Vi skal sikre os endnu bedre, og vi skal effektivisere retsvæsenet. Vi lever i en tid, hvor trygheden er truet, ikke kun af en brutal terrorisme, men også af grænseoverskridende kriminalitet. Og i den situation kan vi ikke sige, at terroristerne ikke skal påvirke vores måde at leve på.
Det skriver ansvarshavende redaktør Lennart Alexandrie i sin leder i det næste nummer af sikkerhedsmagasinet Detektor. Vi bringer her et uddrag af lederen.

- Vi skal holde op med at være naive, og i stedet arbejde for et stærkere og mere åbent samarbejde mellem myndigheder såvel nationalt som internationalt. I USA beskytter FBI med sine 35.000 ansatte nationens 320 millioner indbyggere. Den grænseskridende parallel i EU, Europol, skal med sine 900 ansatte beskytte 500 millioner EU-borgere. Det vil tage sin tid at opnå enighed om en stærkere organisation, og endnu mere tid at bygge den op. Men det er nødt til at ske, hvis EU på succesfuld vis skal kunne imødegå den internationale terrorisme.

For Danmarks vedkommende er der tiltag, som kan gennemføres betydeligt hurtigere, for eksempel at liberalisere brugen af kameraovervågning. Tillad overvågning af offentlige steder, men kræv, at kameraindehaveren registrerer kameraet og skilter om brugen af det, så der ikke er noget fordækt ved overvågningen. Forbipasserende skal vide, at kameraerne er der, og det skal politiet også, som skal kende placeringen af kameraer i tilfælde af en forbrydelse. Den personlige integritet er vigtig, men det bliver absurd, hvis den skal stå i vejen for, at forbrydelser skal kunne opklares eller forhindre, at der begås alvorlig kriminalitet.

Terroristtruslen og de store flygtningestrømme er en ny situation. Læg dertil den organiserede kriminalitet, som hele tiden udvikler sig, og som i det store og hele er grænseoverskridende. Alt dette kræver et samarbejde mellem alle gode kræfter. Det er ansvarsløst ikke i højere grad at udnytte den resurse, som de private sikkerhedsselskaber udgør. Politiet skal fokusere på at opklare forbrydelser og opretholde lov og orden. Men for at det skal kunne ske, skal der fokuseres. At transportere dømte personer til og fra fængsler eller psykiatriske institutioner kan for eksempel private vagter udføre, ligesom forskellige former for trafikkontroller skulle kunne udføres af vagter under politiets ledelse. Paskontrol er et andet område, som ikke burde kræve så mange af politiets resurser. Afspærring af steder, hvor der er sket en forbrydelse, kunne være en anden arbejdsopgave.

Det nyligt indgåede politiforlig åbner døren på klem for private aktører, og meldingerne om et nedslidt politikorps, der må nedprioritere opklaring af forbrydelser til fordel for grænsekontrol med videre burde føre til, sikkerhedsvirksomhederne inviteres indenfor for gradvist at tage hånd om enklere, ikke-politimæssige arbejdsopgaver. Alt andet ville være underligt. Det handler trods alt om borgernes ret til tryghed og om at bruge skattepengene så klogt som muligt. Derfor er det vigtigt, at SikkerhedsBranchen og andre influenter fortsætter med at synliggøre de muligheder, som såvel bemandede som tekniske sikkerhedstjenester kan tilbyde for at bidrage til en højere sikkerhed.

Sikkerhed bliver stadig vigtigere, og retssystemet er nødt til at blive effektiviseret. Dermed styrkes også sikkerhedsvirksomhedernes betydning. Jo tidligere politikerne indser dette, jo bedre varetages borgernes ret til et trygt samfund, slutter Lennart Alexandrie.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen