25-08-2020

Unge mod digitale krænkelser

Sociale medier er i stigende grad en del af de unges første kæresteforhold. Det betyder også, at de kan opleve digitale krænkelser og digital vold i optakten til et forhold, under et forhold og som del af efterspillet når forholdet slutter.

Unge i udskolingen og på ungdomsuddannelser kan igen i år deltage i en kreativ konkurrence mod kærestevold. Temaet er digitale krænkelser, og konkurrencen giver de unge mulighed for at diskutere, hvad der er okay i et kæresteforhold

Fappening, deep fake porn, upskirting, sextortion og doxing er bare nogen af navnene på de digitale krænkelser, unge i dag er udsat for.

Sociale medier er i stigende grad en del af de unges første kæresteforhold. Det betyder også, at de kan opleve digitale krænkelser og digital vold i optakten til et forhold, under et forhold og som del af efterspillet når forholdet slutter.

Derfor er temaet for årets kreative konkurrence digital vold og digitale krænkelser i kæresteforhold. Lærere og elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser opfordres til at sætte fokus på emnet og indsende kreative bidrag til konkurrencen.

Pigerne er mest udsat

Både piger og drenge udsætter deres kæreste for digitale overgreb, men det er især pigerne, som føler sig presset til fx at sende nøgenfotos, som siden kan misbruges. Det er også̊ oftest piger, der udstilles og udskammes, og der er forskel på, hvordan piger og drenge behandles og opfattes på de sociale medier.

Mulighed for at vinde 10.000 kroner

Konkurrencen er for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser. Eleverne kan deltage enkeltvis eller i grupper med deres bidrag eller som samlet klasse med ét bidrag. Hver klasse må altså gerne indsende flere bidrag. For at deltage i konkurrencen skal eleverne skabe et kreativt produkt, der illustrerer årets tema gennem film og musik, tekster (noveller og digte) og billeder og fotos.

Der er en hovedpræmie på 10.000 kr. og en 2. præmie på 5.000 kr. i hver af de to aldersgrupper. Der er altså fire præmier i alt. Uanset om eleverne deltager enkeltvis, som grupper eller som samlet klasse, så er det HELE klassen, der vinder præmien.

Fristen for indsendelse af bidrag er 30. november 2020.

Læs mere om konkurrencen her.

Konkurrencen afholdes i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling, Bryd Tavsheden og DKR.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk