19-04-2018

Udrykning og løse skud i Sønderborg

Den 19. og den 26. april mellem klokken 18 og 02 vil borgerne kunne opleve meget realistiske scener i Sønderborg, når politiets reaktionspatruljer sammen med redningsmandskabet øver sig ved Alsion og midt i Sønderborg. Der bliver kørt med udrykning og skudt med løs ammunition. Men det hele er altså blot en øvelse. Alle de af politiets køretøjer, der deltager i øvelsen, er forsynet med øvelsesskilte.

Politiet udtaler:

"Det vil være en god ide at fortælle børn, ældre og andre, som kunne blive unødigt bekymrede om øvelsen.
Da øvelsens præcise indhold helst skal komme som en overraskelse for vores betjente, kan vi ikke forud give flere detaljer.
Vi håber, øvelserne vil give så få gener som muligt og beklager, dem, de måtte give. Har du som borger i Sønderborg spørgsmål til øvelsen, kan du kontakte vores vagtcentral på telefon 114."



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen