13-10-2018

Socialstyrelsen politianmelder tre frivillige foreninger for svindel

De tre foreninger har i perioden 2014 til i dag modtaget midler til i alt 25 projekter. Den ene forening har i perioden 2014-2017 modtaget ca. 2,2 mio. kr., den anden forening har i perioden 2015-2017 modtaget ca. 1,2 mio. kr. og den tredje forening har i perioden 2017-2018 modtaget ca. 1,0 mio. kr.

Direktør for Socialstyrelsen, Birgitte Anker, udtaler:

”I forbindelse med en udbetaling til en af foreningerne opdager vi en uregelmæssighed, der fører til en nærmere undersøgelse af tilskud betalt til denne og to andre foreninger, hvor der tilsyneladende er nogle fællestræk. Vi beder derfor foreningerne om at dokumentere, at projekterne er gennemført korrekt. Da vi ikke har kunnet få det bekræftet, har vi nu indgivet en politianmeldelse. Vi samarbejder med politiet og er stærkt optaget af at komme helt til bunds i sagen.”


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen