27-08-2019

Sectech til foråret i København 2020

Sectech kommer for første gang i en forårsudgave til marts 2020.

Sectech Denmark bliver den første sikkerhedsmesse i Skandinavien i 2020, da arrangementet finder sted allerede den 25. - 26. marts i Bella Center i København.

For aktørerne på sikkerhedsmarkedet er foråret et meget bedre alternativ end efteråret, hvad angår Sectech:

- Mange har forespurgt, om den næste Sectech ikke kunne blive afviklet næste forår, da de største sikkerhedsmesser i Norden og Europa – henholdsvis Skydd i Stockholm og Sicherheit i Essen – begge finder sted i løbet af efteråret 2020.

Det siger Lennart Alexandrie, CEO for AR Media International, der sammen med Stockholmmessen arrangerer og driver Sectech.

Deniz Baykal, projektleder for Sectech, ser også kun fordele ved et forårsarrangement:

- Vi synes, det er rigtig fint, at vi har kunnet flytte Sectech til marts måned, hvor ingen andre sikkerhedsmesser i Sverige eller Skandinavien stresser hverken udstillere og besøgende, siger hun.

Messedelen på Sectech 2020 vil fokusere på elektroniske produkter og teknologibaserede tjenester inden for fysisk sikkerhed. Dertil skal føjes seminarer, som dækker alt lige fra teknologi og forretningstendenser til, hvordan aktører på sikkerhedsmarkedet kan bidrage til - og drage fordel af - IoT-udviklingen mod smartere hjem, bygninger og hele byer.

- Vi håber også at kunne tiltrække international ekspertise, som kan give besøgende og udstillere et indblik i de globale markedstendenser for sikkerhed, siger Lennart Alexandrie, der også er ansvarlig for seminarprogrammet.

Sidste år flyttede Sectech fra Scandic Hotel Scandinavia ved Vesterport til Bella Center.

- Sidste år havde vi ikke meget tid til forberedelse, hvor det tog tid for os at finde en løsning, der passer til Sectech. Bella Center havde de bedste rammer, og trods den korte forberedelsestid fungerede vores samarbejde godt, siger Deniz Baykal.

- Nu, hvor vi har haft lidt mere tid til at planlægge og uddybe vores samarbejde, har det betydet, at vi har været i stand til at flytte messen til marts. Derudover har det gode samarbejde med Bella Center resulteret i en omkostningseffektivitet, som vil komme vores udstillere til gode i form af lavere udstillingspriser, og det er selvfølgelig et rart budskab at kunne kommunikere videre til potentielle udstillere, slutter Deniz Baykal.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen