16-10-2018

Sectech - en pulsmåler på dagens sikkerhedsteknologi

Sikkerhed, IoT og smarte byer – hvad er sikkerhedsbranchens rolle i et stadig mere opkoblet samfund? Dette er hovedtema for seminarerne på Sectechs åbningsdag den 7. november.

Som altid er det det kvalitative, der er i højsædet, når Sectech finder sted – nu for niende gang i Danmark den 7.-8. november. Med flere af verdens førende producenter af sikkerhedsteknologi til stede på den kompakte messe – og en række højaktuelle seminarer om den moderne teknologis muligheder – bliver årets Sectech en to-dages begivenhed ud over det sædvanlige.

Sectech er på mange måder en genvej til essensen i dagens sikkerhedstekniske marked for fysisk sikring. Det allerbedste og mest repræsentative er at finde i Bella Center i løbet af de to novemberdage og giver den besøgende et præcist billede af, hvad sikkerhedsbranchen er i stand til at levere i dette efterår 2018 – og dette er ifølge arrangørerne det vigtigste vigtigt formål med Sectech. Og det er et stærkt udstillerhold, som Sectech kan stille med i sin niende udgave på dansk jord. Til stede er nemlig en række verdensledere inden for både låse- og adgangskontrol, videoovervågning, alarmer og overvågning.

Repræsentativ blanding

– Men det er også væsentligt at have en repræsentativ blanding på udstillingsgulvet, og derfor har alle udstillere en vigtig rolle for det samlede indtryk, siger Lennart Alexandrie.

– Den teknologiske udvikling går hurtigt, og Sectech er en pulsmåler på dagens moderne teknologi. Derfor er indholdet af såvel messe som seminarer af så stor betydning, siger Lennart Alexandrie.

IoT-virksomheder på messe

Eksempler på, hvad der skal inkluderes i en ”repræsentativ blanding”, er ifølge Lennart Alexandrie virksomheder som Tagmaster og Sick.

– Disse virksomheder er fremragende repræsentanter for udviklingen inden for IoT, hvor flere og flere smarte systemer kobles sammen og samarbejder om bæredygtigt at strømline og

i operationer på forskellige områder; lige fra procesovervågning i fremstillingsindustrien til bygningsautomatisering eller sensorteknologi til jernbanetrafik.

– Sectech afspejler virkeligheden og fortæller den besøgende, hvordan og i hvilket omfang sikkerhedsindustriens teknologi- og servicebaserede løsninger er i stand til at beskytte erhvervsliv, offentlige institutioner og steder. Men det er også vigtigt at se, hvordan sikkerhedsteknologien kan interagere med andre typer af tekniske systemer, for eksempel inden for ejendomsadministration og automatisering, siger Lennart Alexandrie.

AI og perimetersikring – sikkerhed, IoT og smarte byer

To overordnede temaer præger årets seminarprogram, der nok er det mest ambitiøse i Sectechs niårige historie, nemlig ”AI og perimetersikring” samt ”Sikkerhed, IoT og smarte byer - hvad er sikkerhedsbranchens rolle?”.

Blandt seminarrubrikkerne kan nævnes ”Hvordan bruges AI i videoovervågning i dag?”, ”Intelligent videoanalyse og Machine Learning”, ”Hvordan kan AI gavne sikkerheden for samfund og erhvervsliv i praksis?”, ”Intelligente droner som vagtens forlængede arm”, ”Cybersikkerhed og traditionel sikring”, ”IoT og sikkerhed i lufthavnen: Sådan kan smart teknologi hjælpe personalet med at gøre det rigtige i kritiske situationer”.

Der er gratis adgang til såvel messe som seminarer.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen