20-11-2012

Så er det slået fast: Kameraer reducerer butiks-svind

Svindet reduceres markant, når man installerer kameraer i butikken. Det er nordeuropæiske handlende enige om. Det viser en undersøgelse, som er foretaget af analyseinstituttet Centre for Retail Research for svenske Axis Communications.
Otte ud af ti handlende fortæller, at interne og eksterne tyverier reduceres i og med opsætningen af sikkerhedskameraer. Mere end 16 procent fortæller, at deres svind blev reduceret med mere end 20 procent takket være kameraerne.

− Undersøgelsen viser, at kameraer definitivt har en positiv indvirkning på svindet i butikken, siger Atul Rajput, forretningsudvikler hos Axis.

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Centre for Retail Research og blev gennemført fra juni til august 2012 med deltagelse af butiksejere i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien og Irland. I alt svarede over 700 detailhandlere, som tilsammen ejer mere end 40.000 butikker. En fjerdedel af de adspurgte repræsenterede virksomheder med mindst 100 butikker.

Atul Rajput fortæller, at ifølge undersøgelsen ønsker mere end halvdelen af Danmarks handlende at udskifte deres analoge kameraer til netværkskameraer. Ca. 20 procent har ikke til hensigt at skifte ud, mens næsten lige så mange ikke har taget stilling.

Den væsentligste grund til at ville overgå til netværkskameraer var muligheden for at kunne få adgang til kameraerne via internet. Bedre billedkvalitet og mulighed for at koble forretningsapplikationer til kameraerne blev anført grund af mange. I dag er det kun godt og vel fem procent af de handlende, som har adgang til billeder fra kameraerne via internet. Næsten 60 procent fortalte, at de gerne vil have den mulighed.

Det er især muligheden for at bruge kameraerne til at forbedre butikkerne, som vækker interesse. Ved hjælp af forskellige applikationer kan man forbedre personaleplanlægning, vareeksponering mv. Fire ud af ti handlende i de seks lande anførte dette som den væsentligste grund til at ville gå over til IP-baseret kameraovervågning.

− Med netværkskameraer kan man foretage sig mere intelligente ting end blot at kigge på billeder. Man kan for eksempel håndtere kødannelse og beregne antallet af kunder, hvilket giver bedre mulighed for personaleplanlægning i butikken. Fra en holdning om kun at reducere omkostninger handler det nu lige så meget om at kunne skabe mere kundevenlige butikker ved hjælp af vores kameraer, siger Atul Rajput.

De applikationer, som de skandinaviske handlende viser størst interesse for, er kundetællere (tæt ved 50 procent) og køhåndtering (godt og vel 40 procent). Andre applikationer, der driver udviklingen, er for eksempel dem, der viser "varme" og "kolde" zoner i butikken og som viser, hvor længe kunderne bliver de forskellige steder. De applikationer, der har mindst interesse, er dem, siger til, når der skal fyldes op på hylderne.

Undersøgelsen viser også, at interessen for at lagre billedmateriale lokalt er stor hos svenske handlere. I mindre systemer med op til 16 kameraer er muligheden for at lagre materiale lokalt i netværkskameraet attraktiv for mange. Over halvdelen af detailhandlerne er interesseret i sådan et system.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen