27-02-2020

Politiet tilfredse med valget af ny politichef

Politiforbundet er godt tilfreds med valget af Thorkild Fogde som ny rigspolitichef. "Det er et godt valg og en person, som allerede har et indgående kendskab til politiet – også på kredsniveau", mener forbundet.

- Torkild Fogde har tillige erfaringer med at stå i spidsen for en stor organisation i offentlighedens søgelys, og han ved, hvad det indebærer at styre under stor politisk og mediemæssig bevågenhed, siger forbundsformand i Politiforbundet, Claus Oxfeldt.

Han fortsætter:

- Vi glæder os til at samarbejde med Thorkild Fogde. Vi har kun gode erfaringer fra tidligere. Det er en dygtig chef, som også har gode samarbejdsevner og forståelse for nødvendigheden af at løfte i fællesskab. Vi kender ham tilmed som en hyggelig og meget sympatisk person.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen