31-08-2019

Over 12.000 anmeldelser til politiets nye center for it-kriminalitet

Foto: Kim Matthai Leland / Rigspolitiet

Politiet oprettede i december 2018 et landsdækkende center for indledende efterforskning og forebyggelse af sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet. En ny statistik viser, at centret i perioden fra december 2018 til maj 2019 har modtaget 12.162 anmeldelser. Statistikken kortlægger også, hvilke former for it-relateret kriminalitet, danskerne har anmeldt.

- Vi taler om en form for kriminalitet, som mange danskere enten selv har været udsat for eller kender nogen, der har. Det er en kriminalitetsform, hvor der typisk er tale om, at én gerningsmand står bag mange forhold. Det er en del af forklaringen på de over 12.000 anmeldelser. For os understreger de mange anmeldelser, at det har været den rette prioritering at oprette et nationalt center, siger Trine Møller, der er centerchef for politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK).

Kilde: Beredskabsinfo


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen