17-09-2020

Opkoblede kaffemaskiner - den største sikkerhedstrussel?

Flere og flere enheder kobles op til virksomhedernes netværk.

Traditionelt designede netværk er dårlige til at håndtere smarte, opkoblede enheder. Mere end halvdelen af de undersøgte it-ledere i en ny undersøgelse siger, at de er nødt til at foretage en væsentlig forbedring i, hvordan IoT-enhedernes sikkerhed håndteres.

Alt lige fra kaffemaskiner til elbiler og hjertestartere er i dag forbundet med virksomhedernes netværk. Mange it-ledere er klar over, at de har brug for at øge sikkerheden for at forhindre, at disse enheder bliver en måde at hacke sig ind i virksomheden på. Palo Alto Networks har gennemført en undersøgelse om sikkerhed i tilsluttede enheder - IoT - blandt 1.350 it-beslutningstagere i 13 lande i Asien, Europa, Mellemøsten og Nordamerika.

- Den undersøgelse, vi gennemførte globalt, viser, at den øgede mængde og variation af smarte, tilsluttede enheder er en sikkerhedsudfordring for virksomhederne. Virksomheder skal sørge for, at de har et overblik over, hvad der er forbundet til netværket, for hvis de ikke kan se dem, kan de ikke garantere for sikkerheden. De bør også segmentere deres netværk, så vigtige data og systemer adskilles fra potentielt usikre enheder. På den måde kan de undgå at blive brugt som en indgang til forretningen, siger Åsa Edner, fra Palo Alto Networks.

Respondenterne i undersøgelsen rapporterede, at antallet af IoT-enheder, der var tilsluttet netværket, steg kraftigt i løbet af det sidste år. Der er en farlig tendens blandt alle opkoblede kaffemaskiner, papirkurve, lamper, akvarier med videre: mere end halvdelen af de adspurgte siger nemlig, at de har brug for at foretage en væsentlig forbedring af IoT-sikkerhed (41 procent) eller endda at der er behov for en komplet ændring (17 procent).



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen