27-07-2019

Norge har verdens højeste og sikreste træbygning

Indretningen af brandsikkerheden i Mjøstårnet er funktionsbaseret og tager udgangspunkt i, at bygningen skal kunne modstå et naturligt brandforløb, som vi er modelleret med udgangspunkt i Eurocode 1, og som tager hensyn til træets bidrag til branden.

Prestigebyggeriet Mjøstårnet i Norge viser, at træ godt kan bruges, når der skal bygges i højden. Brandsikkerheden er ifølge DBI høj med en række passive foranstaltninger og et forstærket sprinkleranlæg, der også dækker dele af facaden.

I Norge ligger verdens højeste træbygning. Den hedder Mjøstårnet og stod færdig i marts. Den bærende konstruktion består af enorme limtræspiller. Trappe- og elevatorskakter er af CLT (Cross Laminated Timber). Det samme gælder altanerne på de øverste etager. Etagedækkene op til 11. etage er et byggesystem med træ og stenuld. Og facaden er selvfølgelig også af træ. Det skriver DBI på sin hjemmeside.

- Selvom vi har stor erfaring med træbyggeri i Norge, er Mjøstårnet et usædvanligt byggeri, siger Even Andersen, der er senioringeniør i brand hos Sweco i Norge og brandrådgiver på Mjøstårnet.

- Det er et prestigeprojekt for træbyggeri. Reglerne på området har været de samme i mange år, men det er først inden for de seneste år, man er begyndt at bygge højt med træ. Miljø- og klimaaspektet betyder meget i den udvikling, siger han.

Modstår et naturligt brandforløb

Et andet aspekt, der skal tænkes med ind ved højhusbyggeri i træ, er brandsikkerheden.

- Indretningen af brandsikkerheden er funktionsbaseret og tager udgangspunkt i, at bygningen skal kunne modstå et naturligt brandforløb, som vi har modelleret med udgangspunkt i Eurocode 1, og som tager hensyn til træets bidrag til branden, siger Even Andersen.

Den præaccepterede løsning forskriver, at den bærende konstruktion i højere bygninger skal være ikke-brændbar og kunne modstå brand i 90 minutter. For Mjøstårnet valgte man, at konstruktionen skulle kunne modstå et naturligt brandforløb, som svarer til mindre end 90 minutters standardbrand, og desuden skulle bygningen kunne håndtere en standardbrand i 120 minutter.

- Alle scenarier og brandforløb er beregnet og er langt kortere end 90 minutter. Desuden har den bærende konstruktion en endnu større brandmodstandsevne, end vi forudsatte, der er behov for, siger Even Andersen.

Den brandtekniske dokumentation er kontrolleret af en tredjepart, og selvom beredskabet ikke har en myndighedsrolle i Norge, har der også været dialog med dem undervejs.

Et træskelet tilbage

I forbindelse med byggeriet fik Sweco udført brandtests af de limtræspiller, som den bærende konstruktion skulle bestå af. Pillerne blev testet af SP Fire Research og udsat for ISO-standard-brandkurven i 90 minutter. Testen viste, at pillerne udviklede en forkullet overflade, der beskyttede det bagvedliggende træ mod brand. Og da ovnene slukkede, standsede forkulningen af sig selv efter nogen tid.

- Limtræspillerne har store dimensioner, og forholdsvis lidt af dem brænder væk ved en brand. Derfor har de en god bæreevne ved en brand, ligesom de er selvslukkende, hvis der ikke er noget omkring dem, der nærer branden. Baseret på testene har vi beregnet, at ved en brand, der ikke bekæmpes, men får lov at udvikle sig og brænde ud, beholder den bærende konstruktion bæreevnen og efterlader et træskelet, selvom resten af bygningen brænder væk, siger Even Andersen.

De gode egenskaber betyder, at limtræspillerne ikke behøver yderligere beskyttelse eller inddækning, men at de kan være synlige indvendigt i tårnet. Alt synligt træ i flugtveje og trapperum er brandimprægneret.

Et væld af brandsektioner og -celler

Det svage punkt i konstruktionen er de stålplader og dyvler, der sidder ved pillernes samlinger. Rum og gab omkring samlingerne er derfor udstyret med et materiale, der udvider sig ved 150 grader og beskytter samlingerne. Hver etage udgør sin egen brandsektion, og hvert eneste hotelværelse og lejlighed er sin egen brandcelle. Hver etageadskillelse er dimensioneret til at kunne bære, hvis den overliggende etageadskillelse kollapser. Etageadskillelsen for de øverste etager er af beton, men ikke af hensyn til brandrisikoen – betonen tilføjer ekstra vægt til bygningen, hvilket forhindrer den i at svaje for meget og gøre beboerne utilpasse.

- Facaden er brandimprægneret og består af elementer, der alle har brandstop i tilfælde af en brand i hulrummet. Desuden er der brandstop over alle vinduer, siger Even Andersen.

Svømmehallen er reservoir

På den aktive side er bygningen fuldt sprinklet med et forstærket sprinkleranlæg, der også dækker de nederste etager af facaden for at forhindre hændelser, der skyldes pyromani eller kriminalitet. Den kommunale vandforsyning er god og sikrer under normale omstændigheder rigeligt vand.

- Er der behov for ekstra vand, fungerer svømmehallen – der er en del af byggeriet og ligger op og ned ad tårnet – som reservoir. Det er en sjældenhed i Norge, siger Even Andersen.

Bygningen har også ABA-anlæg med direkte forbindelse til det lokale beredskab samt stigrør i alle trapperum, der er dimensionerede til, at beredskabet kan håndtere en indsats fra blot et af tårnets trapperum. Trapperummene er overtryksventilerede, og der er også et indsatsrum, hvorfra beredskabet nemt kan overskue bygningen og nøjagtigt se, hvor alarmen er gået, og hvor sprinklerne er udløst.

- Det er ikke risikofrit at bygge højt i træ, og man skal vide, hvad man gør. Mjøstårnet ligger i landlige omgivelser, og det er noget helt andet, end hvis man f.eks. havde bygget det i København, hvor risikoen for brandspredning er anderledes. Så selvom det er muligt at bygge højt i træ, er det ikke ensbetydende med, at det altid er det rigtige at gøre, siger Even Andersen.

Kunne Mjøstårnet stå i Danmark?

Brug af træ i højt byggeri er ikke kun et varmt emne i Norge. Måske kommer vi også til at se det i Danmark. Men det kræver, at nogen tager det første skridt ud over de præskriptive løsninger på området.

Når det er muligt at bygge 85 meter højt med træ i Norge, hvorfor ser vi så ikke den type byggeri herhjemme? Det kan vi sikkert også komme til, men nogen skal turde bygge det.

- I Danmark har vi præaccepterede løsninger for at bygge med træ i den bærende konstruktion i op til fire etager. De løsninger inkluderer enten sprinkling, eller at træet er beskyttet af f.eks. gips. Skal man over fire etager, er det funktionsbaseret, og så skal man dokumentere, at niveauet af sikkerhed er acceptabelt, siger Brian V. Jensen, der er leder af DBI Brandrådgivning.

Det er et pionerarbejde og afskrækker bygherrer fra at gøre forsøget. For det kræver ekstra arbejde at dokumentere sikkerheden og medfører derfor også en ekstra risiko for byggeriet og omkostningerne.

- Mange har set på det, men usikkerheden gør, at de alligevel vælger stål og beton, siger Brian V. Jensen og fortsætter:

- Det er ikke ulovligt at bygge højt i træ. Og der er ingen, der siger, at det er farligt, og at man ikke kan bygge over fire etager med træ. Det kan lade sig gøre også med de nuværende regler – der er bare ikke tradition for det. Vi er optagede af det i vores rådgivnings- og udviklingsarbejde. Men alle efterspørger eksempler på, at det er gjort, og er tøvende med at gøre forsøget, siger han.

Kræver den rette rådgiver

Myndighederne får ind imellem skylden for, at vi ikke ser mere højhusbyggeri med træ i Danmark.

- Men med de nye regler for certificerede brandrådgivere og omlægningen af den byggetekniske sagsbehandling kan man ikke sige, at myndighederne herhjemme er en stopklods. Det handler om at finde en rådgiver, der vil påtage sig opgaven og stå inde for sikkerheden. Ellers er det kun muligt, hvis de præaccepterede løsninger på området udvides, siger Brian V. Jensen.

At det kan lade sig gøre i Norge og Sverige, er dog ikke det samme som, at man i Danmark bare kan udskifte beton og stål med træ.

- Når man lader sig inspirere, skal man huske på, hvilke brandtekniske tiltag de høje træbygninger i Norge og Sverige indeholder i sig selv for at blive godkendt. Desuden kan der være andre forhold, der ligger til grund for godkendelsen af bygningerne i Norge og Sverige – bl.a. kapaciteten af det lokale beredskab, krav til vedligehold og et større kendskab og fortrolighed med materialet, siger han.

Kilde: DBI


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen