09-11-2012

Mobiltyverier skal stoppes

Socialdemokratiet vil have indført fælles europæisk system, der kan stoppe de mange tyverier af mobiltelefoner.
Foreløbig er 19 lande med i en database, hvor man kan spærre stjålne mobiltelefoner. Disse lande er med i GSMA's IMEI-database. Her blokeres IMEI-nummeret ved anmeldelse af tyveri. Telefonen er dermed ubrugelig.

- Det handler simpelthen om at sikre, at alle europæiske lande kommer med i det system, hvor man kan spærre stjålne telefoner, siger Socialdemokratiets teleordfører Trine Bramsen. Systemet, som Trine Bramsen henviser til, er GSMA's såkaldte IMEI-database. Alle telefoner har et unikt IMEI-nummer. Det særlige nummer gør det muligt at spærre telefonen i alle de lande, der er tilsluttet IMEI-databasen.

I dag er det imidlertid kun 19 lande, heraf 17 europæiske, som er med i systemet.

- Og jeg hæfter mig ved, at det især er de østeuropæiske lande, der ikke er med. Det vil sige, at man godt kan bruge en stjålen telefon i for eksempel Rumænien, siger Trine Bramsen.

Kilde: Jyllands-Posten

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen