04-10-2022

Man kan ikke se hvad der sker under vandet

Den danske virksomhed Gatehouse Maritime leverer data til overvågningen gasledningen Baltic Pipe, der blev åbnet tirsdag. Efter meldingen om sprængningerne på Nord Stream 1 og 2, har nyhedsmediet Søfart taget en snak med virksomhedens adm. direktør Martin Dommerby for at høre, hvilke tiltag, der kan benyttes for at forhindre en lignende situation på Baltic Pipe.

Gatehouse Maritime overvåger ved hjælp af software og data den kommercielle skibs- og containertrafik i hele verden. Det gør de primært ved hjælp af AIS-data og i sjældne tilfælde også satellitfotos. En stor del af virksomhedens opgaver er overvågning af kritisk infrastruktur på havet. Det kan f.eks. være gasledninger, men også internet- og strømkabler.

Administrerende direktør Martin Dommerby fra Gatehouse Maritime fortæller dermed også, at der ikke findes nogle teknologier på det kommercielle marked, der vil kunne overvåge f.eks. en gasledning under vand.

- Den overvågning, vi leverer data til, er over vandet. Vi har ikke indblik i, hvad der sker under vandet, og kan ikke registrere f.eks. en dykker. Vi kan heller ikke se et 'dark ship', som ikke udsender AIS-data, fortæller Martin Dommerby til Søfart.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk