30-08-2018

Ingeniørforeningen: Cpr-systemet spiller hasard med borgernes sikkerhed

Danskere skal have ny måde at identificere og autentificere sig på.

I en ny rapport fra Ingeniørforeningen vurderes cpr-nummeret til at være en stor sikkerhedsrisiko i den digitale tidsalder. Det skriver Cert.dk

Afskaf cpr-nummeret. Sådan lyder anbefalingen fra Ingeniørforeningens Digitaliseringsudvalg. Kritikken af vores alle sammen identifikationsnummer er hård. Cpr-nummeret betegnes som teknologisk forældet, og det udgør en sikkerhedsrisiko i en tid med globale cybertrusler.

Hverken borgere eller virksomheder kan være tjent med et forældet system, der ikke yder borgerne ret til privatlivsbeskyttelse og sikkerhed af private data, lyder det fra IDAs it-sikkerhedsekspert.

Ingeniørforeningens bud på en afløser til det cpr-system, som vi kender i dag, er forskellige nøgler til forskellige systemer. På den måde kan man sikre en klar adskillelse af identifikation til brug af kommercielle forhold og autentifikation til mere private og personfølsomme oplysninger, lyder det.

Vurderingen er, at vi hurtigst muligt skal finde en anden måde at identificere og autentificere os på.

Kilde: Cert.dk


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen