03-05-2019

Indbrud hos tøjbutik i Ribe forpurret af røgkanoner

Tågesikring er en effektiv sikringsmetode. Her er det et privat hjem, der holder en indbrudstyv ude. Foto: Tågekanonproducenten Protect.

Natten til onsdag var der for fjerde gang indbrud i tøjbutikken Mr. Ribe. Denne gang fik tyvene kun få tyvekoster med sig på grund af effektive røgkanoner. Det skriver Ugeavisen.dk

Det var fjerde gang, der var indbrud hos Mr. i Ribe, men denne gang fik tyvene kun en skjorte, et par bukser og en taske med sig, idet butikkens røgkanoner forhindrede tyvene i at få mere med sig.

- Det er første gang, man får så lidt ud af et indbrud hos os, så hvis der skal være noget positivt ved det hele, så er det, at vores nye røgkanoner virkelig har effekt, siger forretningens ejer Keld Vestergaard til Ugeavisen.dk.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen