14-08-2019

Hver tredje værkmester forsvundet fra fængslerne på ti år

Antallet af værkmestre, dvs. de håndværkere, der leder arbejdet i fængslernes værksteder, er faldet markant de seneste år. Foto: Pixabay

Værkmestre er håndværkere, der er ansat i fængsler og arresthuse. De er fx arbejdsledere på værkstederne, hvor de indsatte er beskæftiget, og de kan også stå for den daglige vedligeholdelse af institutionens bygninger. Antallet af værkmestre er faldet markant de seneste ti år. Fængselsforbundet mener, at situationen er kritisk for arbejdsdrift og resocialisering.

I 2009 var der 446 værkmestre. Nu er der kun 301 værkmestre tilbage. Med andre ord er hver tredje værkmester forsvundet på ti år. I samme periode er antallet af fanger øget. Hver værkmester tager sig altså af langt flere indsatte, ifølge Fængselsforbundet.

Det har ifølge forbundssekretær Mette Nielsen store konsekvenser for værkmestrenes arbejdsmiljø og kvaliteten af de opgaver, som de tilbyder de indsatte.

”Situationen er kritisk. Man kan godt klare et øget pres 1-2 gange om ugen, men man kan ikke klare at være under konstant pres,” siger hun.

Forbundssekretæren mener, at den alvorlige bemandingssituation er vokset ud af ansættelsesstop og højt sygefravær.

”Kriminalforsorgen har i en årrække valgt at nedprioritere området og forsømt at ansætte værkmestre. Og når sygefravær og nedslidning samtidig er højt, forstærkes problemerne.”

Værkmestre arbejder alene

Mette Nielsen peger på, at værkmestrene er selvafløsende ved sygdom og andet fravær. Det øger presset yderligere og sætter nemt gang i en ond cirkel.

Hun peger desuden på, at værkmestrene ofte arbejder alene: ”Det er som om, man ikke anerkender alenearbejde hos værkmestrene som et problem. Måske er det fordi, der ikke er en norm for, hvor mange indsatte der skal være pr. ansat. Men det er et stort problem for værkmestrenes trivsel, faglige sparring og driften af værkstederne,” siger hun.

Politisk fokus

I forrige flerårsaftale blev værkmestrene tildelt en hovedopgave i forhold til at styrke de indsattes uddannelse. Målet var færre gengangere i fængslerne og midlet en styrket uddannelses- og beskæftigelsesindsats.

Siden denne aftale er det dog kun gået en vej for antallet af værkmestre: Nedad.

Da den politiske aftale blev indgået i slutningen af 2012 var der 418 værkmestre. I dag er der kun 301 tilbage.

Mette Nielsen synes, det er en ærgerlig og kritisabel udvikling: ”Kriminalforsorgen har tydeligvis ikke levet op til de politiske målsætninger på dette område. Du kan ikke styrke indsatsen i arbejdsdriften ved at skære ned i bemandingen.”

Effektivisering

Ifølge Kriminalforsorgen er der ikke udsigt til, at udviklingen med færre værkmestre ændrer sig. Man arbejder nemlig på at samle de nuværende arbejdstilbud i større faglige beskæftigelsesenheder, hvor værkmestrene arbejder sammen i teams.

Områdedirektør Una Jensen, der er styregruppeformand for Projekt effektivisering af beskæftigelsestilbud siger: ”Værkmestre, der har en faglighed inden for træfagene – for eksempel tømrer, snedker og maler – skal arbejde sammen om at sikre det faglige niveau i arbejdstilbuddene med et fælles ansvar for beskæftigelsen af de indsatte.”

Omkring alenearbejdet konstaterer områdedirektøren, at sådan har det altid været: ”Det er ikke nyt, at værkmestre har opgaver, hvor de er alene om beskæftigelsen af de indsatte, ligesom det gælder for nogle lærere, programmedarbejdere med videre.”

Hun peger på, at omorganiseringen af de nuværende arbejdstilbud skal styrke værkmestrenes samarbejde: ”Det har til hensigt at understøtte kvaliteten af det faglige indhold og øge fokus på, at værkmestrene som et team er fælles om at beskæftige de indsatte.”


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen