28-04-2019

Flere landmænd tegner brandforsikringer

Antallet af brandsager steg med op mod 100 i 2018 i forhold til året før. Og det har fået flere landmænd til at tegne brandforsikringer, oplyser Alm. Brand ifølge Effektivt Landbrug.

Forsikringsbranchen oplevede sidste år et større antal af skadesager på grund af ildebrande. Alm. Brand oplyser, at de havde op mod 100 sager med brande mere end i 2017, og man oplever at landmændene har et større fokus på at brandsikre sig efter sidste års tørke.

-Selvom landmændene sidste år fik tørkepakken som konsekvens af de voldsomme vejrforhold, så ser vi flere og flere landmænd, som er bekymrede, og slet ikke føler sig økonomisk rustet til endnu en sommer med tørke, fortæller markedschef for landbrug i Alm. Brand, Jesper Clausen.

Der er dog flere foranstaltninger, man kan tage som landmand.

-Vi ser for eksempel flere og flere, som påmonterer vandtanke på maskiner og i laderne, siger Jesper Clausen ifølge Effektivt Landbrug.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen