11-03-2018

Dansk DNA opbevares ulovligt i USA

I strid med persondataloven har Aarhus Universitet ikke ført kontrol med sikkerheden omkring dansk dna i USA.

I strid med persondataloven har Aarhus Universitet ikke ført kontrol med sikkerheden omkring dansk dna i USA.

I strid med dansk lov har Aarhus Universitet i over tre år ikke ført tilsyn med, hvem der har adgang til 86.000 danskeres dna, som universitetet har sendt til et amerikansk forskningsinstitut.

Der er tale om 86.000 blodprøver fra PKU-registret, som opbevarer blodprøver på stort set alle nyfødte siden 1981. Blodet er sendt i anonymiseret form til Broad Institute i USA, som har omdannet prøverne til genetiske data, som er søgbare på en computer. De berørte danskere er ikke blevet informeret.

Aarhus Universitet har underskrevet en databehandleraftale med det amerikanske institut, som stiller krav til sikkerheden. Men der er aldrig ført kontrol med, om aftalen er overholdt, selv om det er et krav i persondataloven. Det indrømmer Arnold Boon, direktør for Aarhus Universitet.

Kilde: Politiken


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen