04-02-2022

Danmark i top med kontaktløse kortbetalinger

Foto: Nets

I 2021 bidrog Corona-pandemien til yderligere at øge brugen af kontaktløse kortbetalinger i Norden. Danmark fastholder sin position allerforrest i feltet.

Friske data om kortbetalinger fra Nets for helåret 2021 bekræfter, at nordiske forbrugere klart foretrækker kontaktløs betaling, når de svinger deres betalingskort på fysiske salgssteder. I Norden steg andelen af kontaktløse kortbetalinger fra 74 pct. ved udgangen af 2020 og op til 80 pct. ved udgangen af 2021.

Danmark er igen helt fremme med 90 pct. af alle kortbetalinger, der er kontaktløse. Norge, der var længere bagud for blot et par år siden, lukker hullet med 87 pct. I Sverige er tallet også steget markant de seneste par år. Finland steg kun fra 68 til 71 pct., hvilket sandsynligvis skyldes, at køb der overstiger en grænse på 375 kroner, kræver, at man indsætter sit betalingskort i terminalen.

- Norden er den mest digitaliserede region i verden og bestemt blandt de førende, når det kommer til digitale betalinger. Pandemien har ikke overraskende været en stærk drivkraft for 'tap and go' -betalinger, hvilket er positivt for både handlende, der får en hurtigere betalings-flow, samt for forbrugere, som kan betale mere bekvemt og uden fysisk kontakt via betalingsterminalen, siger Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets med ansvar for Dankort.

Ifølge data fra Nets Nordic Payment Report i 2021 bruger flertallet af danske forbrugere kontaktløs betaling 11-20 gange pr. måned (se tabel nedenfor).

Kontaktløse betalinger via mobile enheder, såsom Apple Pay og Samsung Pay, fungerer på alle betalingsterminaler med den kontaktløse NFC-funktionalitet, men har ingen transaktionsgrænse, da købet valideres på telefonen.

Nets er idag en del af den italienske Nexi koncern – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien.






Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk