04-08-2018

33 kameraer skaber tryghed

De ansatte føler sig bedre beskyttet, efter at botilbuddet Sundbyhus indførte overvågning døgnet rundt. De stoler på, at ledelsen ikke misbruger data.

Social- og sundhedsassistent Tina Lillelund og hendes kolleger kan følge med i alt, hvad der sker i huset, fordi deres mobiler er koblet til overvågningsudstyret. Overvågningen betyder, at Tina Lillelund ikke længere behøver at være bekymret for at blive overrumplet af pushere og andre ubudne gæster. Jørgen True Af Cathrine Saltbæk Tverskov Journalist

Tanken om, at hvert et skridt bliver registreret af et kamera eller en gps, gør mange ansatte utrygge. Det gælder dog ikke medarbejderne på det sociale botilbud Sundbyhus på Amager.

De er glade for de 33 overvågningskameraer, der blev sat op på stedet i sensommeren 2017. Det skete efter en lang periode med udefrakommende pushere, som skabte utryghed blandt personale og beboere.

Inden videoovervågningen opstod der ofte ubehagelige situationer, hvor personalet kunne komme op til tumult og konflikter, hvor de blev mødt af en gruppe af ukendte mænd, fortæller den 59-årige social- og sundhedsassistent Tina Lillelund.

- Overvågningen understøtter sikkerheden på vores arbejdsplads. Nu kan vi aflæse situationerne, fordi vi kan se, hvad der sker på alle fællesarealer i huset. Jeg føler mig mere tryg og sikker, siger Tina Lillelund.

Kilde: Fagbladet FOA


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen