20-11-2018

12 institutioner og myndigheder bag portal der skal lære danskerne ikke at blive snydt på nettet

Sammen med Københavns Universitet har Det Kriminalpræventive Råd estimeret, at omkring 44.000 danskere var udsat for bedrageri ved nethandel i 2017. Det er næsten en fordobling på tre år. Det skal der nu gøres noget ved.

Julehandlen er allerede godt igang, og et stigende antal danskere handler på nettet. Langt det meste nethandel går godt, men det sker, der opstår problemer. Det Kriminalpræventive Råd (DKR) er en af 12 organisationer, der står bag en informationsindsats under overskriften ”Nethandel #heltsikkert”.

Godt 44.000 danskere var i 2017 udsat for bedrageri ved køb på nettet. Lægemiddelstyrelsen tilbageholdte 3662 forsendelser indeholdende ulovligt indført medicin. Og blandt 55 stykker børnetøj sat til salg på nettet fandt Sikkerhedsstyrelsen, at ti stykker var så farlige, at salget blev stoppet. Ulovlige kopivarer vurderes at udgøre 2,5 procent af verdenshandlen, og indebærer tabte milliardbeløb og tabte arbejdspladser i virksomheder i Danmark. Og Forbruger Europa har de seneste år oplevet en betydelig stigning i antal henvendelser fra forbrugere, der er blevet snydt på nettet.

Forbrugerombudsmanden har set eksempler på, at danskere får trukket 699 kroner månedligt fra deres konto, fordi de er gået i en online abonnementsfælde. Og Rigspolitiet har over en årrække set en stigning i kriminaliteten på nettet. Sammen med Københavns Universitet har DKR estimeret, at omkring 44.000 danskere var udsat for bedrageri ved nethandel i 2017. Det er næsten en fordobling på tre år.

Nethandel #heltsikkert

En ny portal samler myndighedernes råd til sikker nethandel ét sted. Danskerne kan her let finde information om, hvad de skal gøre for undgå at havne i fælder på nettet, og ved hvad de skal gøre, hvis de havner i en. Informationsindsatsen får hjemme på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, som løbende vil opdatereres med råd og vejledning.

Parterne bag Nethandel #heltsikkert

De deltagende myndigheder og offentlige institutioner er: DKR, Digitaliseringsstyrelsen, Forbruger Europa, Forbrugerombudsmanden, Fødevarestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen, Skattestyrelsen og Toldstyrelsen.

Gode råd ved nethandel

1) Er tilbuddet for godt til at være sandt?

Vær varsom med at handle i netbutikken, hvis den sælger dyre mærkevarer til alt for lave priser, har dårligt, maskinoversat sprog, eller hvis priserne er skæve, fx 517,97 kroner.

2) Hvor ligger netbutikken?

Tjek, hvem der står bag netbutikken. Netbutikker i EU skal oplyse navn, adresse, mail og evt. telefonnummer. Selvom webadressen slutter med .dk, kan netbutikken høre hjemme i et land uden for EU, og det kan blive sværere for dig at få hjælp, hvis noget går galt.

3) Hvor sendes varen fra?

Tjek, hvor varen bliver sendt fra. Selvom netbutikken ligger i EU, kan varen godt blive sendt fra et land uden for EU, og så kan der komme told og importmoms oven i prisen, som ikke var angivet i den oprindelige pris. Læs derfor leveringsbetingelserne.

4) Kan du betale med kort?

Det er sikrest at betale med kreditkort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Så vil banken i mange tilfælde kunne tilbageføre dine penge, hvis varen f.eks ikke dukker op, eller der bliver trukket for mange penge. Hvis du køber med totrins-godkendelse, f.eks på SMS, er det en ekstra sikkerhed.

5) Hvad står der med småt?

Spørgeskemaer, prøvepakker og konkurrencer på nettet kan dække over fup og snyd. Læs altid det med småt, før du deltager i en konkurrence eller takker ja til et godt tilbud.

Se mere på Nethandel #heltsikkert


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen