06-05-2014

Temperatur-detektering til alarmsystem øger anvendelsesmulighederne

Fryserum er en af de oplagte muligheder for et alarmsystem med temperaturdetektering.

Fryserum er en af de oplagte muligheder for et alarmsystem med temperaturdetektering.

Pro-Sec markedsfører det pålidelige alarmsystem Jablotron 100 (JA-100), hvortil der nu kan fås temperaturfølere, der kommunikerer via en sky-løsning.
De to Jablotron 100 temperaturfølere JA-151TH (trådløs) og JA-111TH (bus-baseret) registrerer temperaturer fra -20°C til +60°C, og sender informationen videre til Cloud Jablotron. Herfra kan brugeren modtage notifikationer om tilstand og udsving af temperatur via SMS, push-besked, e-mail og desuden se status på mobil-app og web.

Temperaturmåling har mange anvendelsesmuligheder og kan gardere brugeren mod dyre, besværlige og farlige temperaturrelaterede skader. Oplagte steder til installation af temperatur-måling er serverrum, fryserum, opbevaring af fødevarer eller medicin, sommerhuse mv.

På Cloud Jablotron kan JA-100 centralen indstilles til at sende alarmer om for høj eller lav temperatur til forskellige mennesker indenfor forskellige tidsintervaller. F.eks. kan alarmen indstilles, så én person modtager alarmbeskeder i tidsrummet 8-16 og én eller flere andre på resten af døgnet. Cloud Jablotron kan desuden give besked til forskellige mennesker ved forskellige temperaturer.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen