13-09-2015

Nyt sikkerhedssystem sikrer færre kabler og antal enheder i installationen

Betjeningspanelet til det nye system fra Ruko

Betjeningspanelet til det nye system fra Ruko

På SecurityUser Expo i Bella Center d. 22.-24. september fremviser Ruko et nyt avanceret sikkerhedssystem. Det har fået navnet ARX, og det kombinerer adgangskontrol og tyverialarm, hvorfor al administration sker i samme installation og brugergrænseflade.

Det betyder bl.a., at når man i fremtiden skal designe sikkerhedssystemer til bygninger, vil man med et ARX sikkerhedssystem kunne minimere både kabelinstallation og antallet af installerede enheder. ARX kan opbygges til udstyrsklasse 3, og man anvender centralenheder og læsere til at styre det samlede sikkerhedssystem. Hvis man allerede i dag har et ARX adgangskontrolsystem, er det enkelt og nemt at opgradere installationen med tyverialarm.

Sammen med sikkerhedssystemet ARX lancerer Ruko også et nyt medlem af Pando familien, nemlig Pando Display, hvilket er et kombineret betjeningspanel og online læser.

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen