03-12-2020

Nyt digitalt låsesystem uden batterier

Når man sætter nøglen i låsen, genereres den energi, som driver den krypterede kommunikation mellem nøgle og cylinder.

Nu lancerer Assa Abloy det nye bæredygtige og digitale låsesystem Pulse på de skandinaviske markeder. I Pulse behøver hverken cylindre, hængelåse, postkasselåse eller digitale nøgler at have batterier eller strømforsyning, og låsesystemet kan styres via det nye, skalerbare og cloudbaserede adgangskontrolsystem Incedo Open.

Med Incedo Open adgangskontrolsystem og Pulse’s batterifrie hardware kombinerer man fordelene ved digital aflåsning, nemlig intelligens og fleksibilitet, med det bedste inden for mekanisk sikkerhed, nemlig det velkendte og omkostningseffektiviteten. Det nye digitale låsesystem er enkelt at bruge. Pulse nøglen er symmetrisk, så den kan vendes begge veje, når den indsættes i cylinderen. Når en bruger indsætter sin nøgle, genereres den energi, som driver den krypterede kommunikation mellem nøgle og cylinder. Låsen kan herefter åbnes, hvis nøglens adgangsrettigheder tillader det.

Skalerbart ADK-system Incedo Open
Sikkerhedsansvarlige og administratorer vil kunne programmere individuelle nøgler med specifikke adgangsrettigheder i det cloudbaserede adgangskontrolsystem Incedo Open, og hver enkelt bruger kan få en nøgle med egne forhåndsgodkendte adgangsrettigheder, uanset hvor mange døre de har brug for at kunne åbne.

Nem installation sparer tid, penge og energi
Pulse låsecylindre er nemme at installere i en ny bygning eller eftermontere på eksisterende døre, fordi låsene ikke kræver større justeringer i dørene. En installatør skifter bare den eksisterende cylinder til en digital Pulse cylinder. Låsesystemet opsættes helt uden ledninger og batterier, hvilket også betyder, at den løbende vedligeholdelse er minimal.

Fordelagtigt mange steder
Låsesystemet kan med fordel bruges i domiciler og erhvervsbyggerier samt boligselskaber. Her kan en enkelt Incedo Open installation omfatte én kabelforbundet læser til at sikre både fælles indgange, trådløse nøglebetjente låsecylindre til lejlighedsdøre eller kontorer, hængelåse til opbevaringsrum, individuelle skabe og postkasselåse. Brugerne har blot brug for én programmerbar nøgle til at åbne alle de døre, hvor de er tildelt adgang.

- Vores nye Incedo Open adgangskontrolsystem imødekommer to af de største udfordringer, der relaterer sig til vores sikkerhed og samfund, siger Martin Cronwald fra Assa Abloy Opening Solutions Denmark.

- Incedo Opens skalerbare muligheder hjælper vores kunder til fleksibelt at vælge den mest velegnede adgangskontrol til deres ejendom, herunder Pulse. Det gør det muligt for dem hurtigt og fleksibelt at tilpasse sig de stadigt omskiftelige forretningsmæssige krav og til at administrere deres sikkerhed når som helst og hvor som helst via et brugervenligt, skalerbart og fleksibelt, cloudbaseret adgangskontrolsystem.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk