04-06-2013

Kombineret kortlæser og stregkodelæser fra Vitani

Personalet kan bruge sine egne adgangskort, mens borgere får adgang via sundhedskortet.

Personalet kan bruge sine egne adgangskort, mens borgere får adgang via sundhedskortet.

Med baggrund i en stigende efterspørgsel på selvbetjeningsløsninger til adgangskontrol og alarmsystemer, f.eks. i ubemandede biblioteker, har Vitani udviklet et produkt til denne type behov.
Ved at kombinere en medarbejders adgangskort med mulighed for adgang via printede eller mailede stregkoder, bliver det muligt at lade eksterne personer betjene sig selv og få adgang til udvalgte dele af en bygning, et lagerområde eller lokaler såsom ubemandede biblioteker.

Netop på biblioteksområdet er Vitani's løsning er specielt efterspurgt. Personalet kan bruge egne adgangskort af den type, som man i kommunen har standardiseret, mens borgere kan få adgang via sundhedskortet ("sygesikringsbeviset"). Benytttes et Nedap adgangskontrolsystem, er det muligt at integrere borgeres adgang med eksempelvis bibliotekssystemet, således at borgere skal være oprettet som lånere på det enkelte bibliotek.

Kortlæseren er udskiftelig og kan dermed leveres i udgaver med MiFARE og iCLASS understøttelse, eller multi-teknologi løsninger med MiFARE Classic, MIFARE DESFire EV1, HID iCLASS, EM-prox, HID Prox samt NFC. Dette betyder, at kortlæseren kan benyttes hos langt de fleste eksisterende kunder, uden at adgangskort og -brikker skal udskiftes.

Stregkodelæser
Stregkodelæseren er baseret på en optisk læser, hvilket gør den meget brugervenlig. Stregkodelæseren kan afhængig af konfiguration læse en lang række standard stregkoder - eksempelvis EAN 128, EAN 8/13, QR koder m.v., og dermed kan man benytte stregkoden på sundhedskortet, en QR kode fra en MMS på en smartphone eller lignende.

Læseren kan naturligvis monteres udvendigt.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen