03-10-2017

Innovative lancerer en avanceret talerobot

Innovative lancerer en avanceret talerobot, der automatisk kalder op til kontaktpersoner i tilfælde af alarm.

Innovative lancerer en avanceret talerobot, der automatisk kalder op til kontaktpersoner i tilfælde af alarm.

Innovative lancerer en avanceret talerobot, der automatisk kalder op til kontaktpersoner i tilfælde af alarm. Når kontaktpersonen besvarer opkaldet, så læser talerobotten alarmen op ved hjælp af stemmesyntese. Kontaktpersonen får derefter mulighed for selv at bestemme, hvad der skal ske med alarmen.

Innovative lancerer nu en avanceret talerobot, der automatisk kalder op til en eller flere kontaktpersoner i tilfælde af alarm. Når kontaktpersonen besvarer opkaldet, beder talerobotten kontaktpersonen om at indtaste sit Passcard. Derefter læser talerobotten alarmen og de efterfølgende valgmuligheder op ved hjælp af Text-to-speech (TTS) stemmesyntese. Kontaktpersonen vælger selv efterfølgende hvilken handling, der skal udføres (fx afmelde alarmen direkte eller blive omstillet til en operatør).

Eksempel på et typisk forløb med talerobotten:

1. ISM modtager en alarm om lavt batteri fra en trådløs røgalarm.

2. Talerobotten ringer automatisk op til den første person på kontaktlisten.

3. Kontaktpersonen tager telefonen.

4. Talerobotten siger: ”Dette er kontrolcentralen med en vigtig besked. Venligst indtast dit Passcard.”

5. Kontaktpersonen indtaster sit Passcard.

6. Talerobotten siger: ”Alarm fra zone 2. Venligst udskift batteriet. Tryk 1 for at afmelde alarmen. Tryk 2 for at sende en vægter. Tryk 9 for at blive omstillet til en operatør.”

7. Kontaktpersonen trykker 1.

8. Talerobotten siger: ”Alarmen er blevet afmeldt.”

9. Talerobotten lægger kaldet ned og afslutter dermed alarmforløbet.

Talerobotten tilbyder bl.a. følgende fordele:

• Hurtig og automatisk håndtering af alarmer

• Talerobotten er knyttet til en instruks, så man bestemmer selv hvilke alarmer, der skal håndteres af den

• Fuld logning af hele forløbet

• Bestem selv hvordan Talerobotten skal præsentere sig overfor jeres kunder, hvad den skal sige osv.

• Bestem selv kundernes valgmuligheder under opkaldet

• Sikkerhed via Passcard

• Giv operatører mulighed for at fokusere på andre alarmer

• Det perfekte tilbud til de, der selv vil have muligheden for at behandle egne alarmer

• Understøttelse af flere forskellige Tekst-til-Tale (”Text-to-speech, TTS) stemmesynteser

• Lokal eller hosted TTS-løsning

----

Om Innovative Business Software A/S

Innovative er en dansk softwarevirksomhed, som siden 1982 har specialiseret sig i at udvikle løsninger til forskellige former for alarmbehandling og opgavestyring. Med udgangspunkt i den modulære og fleksible alarmbehandlingsplatform Innovative Security Manager™ er. Innovative blevet en af de førende leverandører af integrerede alarmbehandlingsløsninger i verden. Vores kunder omfatter private kontrolcentraler, lufthavne, universiteter, kommunale vagtcentraler, politi og offentlige beredskaber.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen