09-05-2020

Bosch lancerer den åbne kameraplatform Inteox

Bosch Inteox kombinerer intelligent videoanalyse med et almindeligt anvendt operativsystem, og der kan tilføjes apps, software og tjenester.

Bosch har annonceret lanceringen af Inteox, en ny kameraplatform, der ifølge producenten er designet til at modernisere sikkerhedsindustrien, og som giver brugere, systemintegratorer og applikationsudviklere ubegrænset frihed til innovation og tilpasning.

Den åbne kameraplatform kombinerer Boschs indbyggede intelligente videoanalyse (IVA) med et almindeligt anvendt åbent operativsystem, med mulighed for sikker tilføjelse af softwareprogrammer.

Den nye kraftfulde platform er kompatibel med den seneste teknologi. For eksempel "neural network based analytics ", det næste trin i maskinlæring og kunstig intelligens. Inteox gør det muligt for appudviklere og integrationspartnere at drage fordel af denne indbyggede intelligens og evne ved at kunne udvikle ubegrænsede softwareapps baseret på et fælles sprog. Samtidig kan systemintegratorer tilpasse deres sikkerhedsløsninger til at imødekomme specifikke kundebehov ved at tilføje apps og distribuere dem i Inteox-kameraer.

- Foruden de sofistikerede sensorer, der er indbygget i vores videoanalyse, kan Inteox-kameraer levere værdifulde data, som kan analyseres og bruges på en række nye og fordelagtige måder, som sikkerhedsindustrien indtil nu kun har kunnet drømme om. Bosch understøtter platformen med de højeste niveauer af datasikkerhed og privatliv samt den kvalitet og enkelhed, der følger med at arbejde med Bosch, siger Michael Seiter, senior vice president, Bosch Video produkter og løsninger.

At have en åben platformstrategi har allerede vist sig at være en succesrig løsning på markedet for computere og mobiltelefoner, hvor software og apps er blevet en integreret del af dagligdagen, mener Seiter.

For eksempel giver apps øjeblikkelig information, kommunikation og forbindelse, forbedret arbejdsproduktivitet og forenkling i daglige opgaver. Disse fordele bør også gælde for sikkerhedskameraer, mener han. Ved at have en åben platform kan udviklere samarbejde med integratorer for sammen at styre deres kunders forretningsudfordringer.

Med den nye kameraplatform lanceres Inteox-kameraer, en helt ny serie af MIC-, Autodome-, Flexidome- og Dinion faste og bevægelige kameraer, der understøtter en åben IoT-infrastruktur. Denne IoT-infrastruktur (udviklet af start-up virksomheden Security and Safety Things GmbH) er baseret på fire søjler:

• Et åbent operativsystem baseret på Android Open Source Project og forbedret for øget sikkerhed
• En applikationsbutik - for at få adgang til relevant appinformation, bladre i den offentlige butik og købe færdige apps til alle Inteox-kameraer
• En webportal for appudviklere og designere, der tilbyder information og værktøjer til udvikling og test af apps
• En enhedsadministrationsportal, der viser statistik om status for apps og enheder, som tillader nem styring af apps.

Inteox-kameraerne giver sammen med IoT-infrastrukturen appudviklere, systemintegratorer, integrationspartnere og andre markedsaktører mulighed for at oprette kundespecifikke apps, der let kan bruges i Inteox-kameraerne.

- Inteox vil være udgangspunktet for at drive innovation, der er uden for rammerne af, hvad et enkelt firma kan gøre i dag. Introduktionen af denne åbne kameraplatform vil fremskynde den fremtidige vækst i hele sikkerhedsindustrien, siger Michael Seiter.

De første Inteox-kameraer forventes at blive lanceret fra juli 2020 og fremefter.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen