05-06-2014

Axis lancerer udendørstilpasset 360° panoramakamera

Axis Communications, førende inden for netværksvideoovervågning, har lanceret det kompakte kamera AXIS M3027-PVE, som er et 5 megapixels fast domekamera med 360° eller 180° dækningsområde.
Det vandalsikrede IK10-netværkskamera for dag- og natbrug er beregnet til anvendelse både inden- og udendørs. Eksempler på oplagte installationer er hoteller, butikker, restauranter, kontorer osv.

- Det nye AXIS M3027-PVE er et værdifuldt tilskud til vores sortiment af diskrete, faste domekameraer, og det muliggør en 360°- eller 180°-løsning for videoovervågning udendørs. Dermed får prisbevidste kunder mulighed for at dække deres behov ved hjælp af et eneste kamera, siger Axis produktchef Erik Frännlid.

- Kameraet har desuden udmærket støtte for intelligente videoapplikationer og mange forskellige softwares til videohåndtering, inklusive det gratis Axis Camera Companion, slutter Frännlid.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen