05-08-2020

Axis lancerer smart sikkerhedsradar

Axis D2110-VE sikkerhedsradar er en smart, netværksbaseret sikkerhedsanordning, som bruger avanceret radarteknologi til at tilbyde omfattende dækning af et område.

Axis Communications har lanceret Axis D2110-VE sikkerhedsradar - en smart, netværksbaseret enhed, der bruger avanceret radarteknologi til at tilbyde omfattende overvågning af et område, samtidig med at det angiver placering og hastighed af et detekteret objekt.

Axis D2110-VE er velegnet til overvågning af for eksempel industriområder, parkeringspladser og lastningsdokke om aftenen og natten. Løsningen inkluderer indbygget analysesoftware, der konstant udvikles via maskinlæring.

Indbygget analyse udviklet med machine learning og deep learning betyder, at løsningen kan registrere, klassificere og spore mennesker, mens antallet af falske alarmer kan holdes nede.

Med PoE-out kan Axis D2110-VE let tilslutte og drive en ekstern enhed, såsom et kamera til visuel verificering eller en netværkshøjttaler til på afstand at afskrække uønsket aktivitet. Andre vigtige funktioner inkluderer 180 graders dækning, indbygget analyse og en smart sameksistensfunktion.

Produktet har den nye generation af Axis-chip og har forbedrede sikkerhedsfunktioner, såsom signeret firmware og sikker opstart. Desuden muliggør smart sameksistensfunktion brugen af flere radarer tæt på hinanden. For eksempel er det muligt at montere to radarer ryg mod ryg for at opnå en fuldstændig 360 graders dækning.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen