04-10-2012

Axis lancerer ekstremt små kameraer

Axis Communications lancerer en helt ny serie af kameraer for overvågning inde og ude i miljøer, hvor kravet til diskretion er ekstremt højt. Selve kameraet er ikke større end en jordnød. Den nye AXIS P12-serie er tilpasset specielle miljøer som for eksempel butikker, banker, hoteller og kontorer.
– Størrelsen kombineret med et funktionelt design gør, at kameraet smelter ind i forskellige miljøer med begrænset plads, eller hvor behovet af diskret placering er uhyre vigtigt. Kameraet består af en hovedenhed samt en separat sensorenhed, som kan installeres op til otte meter fra hinanden, siger Erik Frännlid, produktudviklingschef.

AXIS P12-serien består af tre modeller, AXIS P1204, AXIS P1214 og AXIS P1214-E. De to første modeller er tilpasset indendørsmiljøer, mens P1214 fungerer både inde og ude. Hver model består af en lille sensorenhed med optik og billedsensor samt en hovedenhed med elektronik og mulighed for forskelligt tilbehør.

AXIS P12-serien holder en meget høj kvalitet med HDTV 720p video. Kameraerne har multipla, individuelt konfigurerede videostrømme med H.264-kompression. Det indebærer optimeret båndbredde og lagring, uden at billedkvaliteten sættes på spil. Kameraerne får strøm enten via Ethernet eller via en ekstern strømkilde. Optagelserne kan gemmes på et SD/micro SDHC-kort på en netværksharddisk. Kameraerne kan også kompletteres med AXIS Camera Application Platform med for eksempel bevægelsesdetektion, alarmfunktioner og indgange for tilslutning af eksterne enheder.

AXIS P12-serien indgår i Axis Application Development Partner Program og AXIS Camera Station. Her indgår bl.a. AXIS Camera Companion, Hosted Video og ONVIF, som muliggør en hurtig og enkel integration af forskellige kamerasystemer.

Den ny kameraserie kommer på markedet den 12. oktober.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen