17-07-2013

App fra Protect til demonstration af tågesikring

Den danske tågesikrings-producent Protect har netop samlet alt om tågesikring i en iPad-app. Den gør det endnu nemmere at demonstrere tågesikring generelt og produktprogrammet specifikt.
Med eksport til flere end 40 lande på fem kontinenter har Protects forhandlere og distributører hele tiden brug for video og facts til at demonstrere og forklare tågesikring generelt. Samt specielt vise Protects fem tågekanoner, styrings-enheden, stroboskoplyset og sirenen i programmet.

Den nye Protect-app er fyldt med facts og features om Protects produkter. Herudover forklares det grundlæggende, hvad der adskiller tågesikring fra andre sikringsformer, og hvorfor man bør vælge tågesikring. Mens man i 14 videoklip kan opleve, hvordan tågesikring benyttes og virker i praksis.

- Alarmforhandlere, sikringsrådgivere og sælgere på mange af vore nye markeder står med samme udfordringer, som vi gjorde, da vi introducerede tågesikring på det danske marked for 12 år siden. Så vi har udviklet en app, der med ord, videoer og facts forklarer, hvordan tågesikring fungerer. Herudover forklarer den nøjagtigt om forskelle og ligheder ved vore otte produkter, forklarer adm. dir. Poul Dalsgaard, Protect.























Siderne er fyldt med features og video-demonstrationer.

Seeing is believing
Protect har altid hyldet princippet ”seeing is believing”. Ved en demonstration bliver man hurtigt klar over, hvor effektiv tågesikring er, når man selv i løbet af sekunder mister retningssansen i et lokale med tæt tåge. Men har kunden ikke tid til at opleve det på egen krop, giver en god video et godt indblik. Og så har iPad’en den fordel, at alle nødvendige facts samt spørgsmål og svar er samlet ét sted.

- Det er altid nemt at have en iPad med til et møde og demonstrere tågens virkning i forskellige miljøer og lokaletyper. For derefter senere at lave en praktisk og realistisk affyring af en tågekanon i kundens lokaler, siger Protects adm. direktør.

- Første version af Protects iPad-app kan gratis hentes på App Store. Der vil desuden komme nye versioner i takt med, at vi præsenterer nye produkter og nye features, slutter Poul Dalsgaard.




Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen