28-03-2014

Start med den nationale forebyggelsesstrategi

Kasper Skov-Mikkelsen,<br />direktør i SikkerhedsBranchen

Kasper Skov-Mikkelsen,<br />direktør i SikkerhedsBranchen

Direktør i SikkerhedsBranchen, Kasper Skov-Mikkelsen, opfordrer de ansvarlige politikere til at se på, hvordan man forhindrer brande og branddødsoffer i stedet for at gå ud med sparekrav, som vil forringe beredskabsapparatet.
En lille historie:
"I virksomheden Hansen & Jensen planlægger man virksomhedens kommende femti år. Man kender sine aktuelle anlægs- og driftsudgifter, men spørger nu, om de penge kan bruges bedre på en anden måde. Måske kan der spares i produktionen eller måske vil forøgede investeringer på udvalgte steder give en langt højere produktion og afsætning og forbedre virksomhedens bundlinje? Måske skal virksomheden gå helt nye veje? Er der en efterspørgsel på markedet, man har overset? "Vi kaster det hele op i luften, så vi kan se på det på en ny måde," sagde en af lederne på det stormøde, hvor diskussionen om Hansen & Jensens fremtid blev skudt i gang.

En aften kort efter taler direktør Hansen med en ven, der også skal planlægge for fremtiden. Ikke for en virksomhed, men for beredskabet, samfundsberedskabet. Han fortæller om en helt anden indgang i diskussionen. Her er hovedopgaven at spare 300 –400 millioner kroner. Man har fået nogle modeller for, hvordan det kan gøres, og følger man ikke dem, men gør noget helt andet, er det i orden – bare man sparer de 300 –400 millioner.

"Men hvad nu, hvis der ikke er råd til at redde folk og alt det, et beredskab nu engang skal kunne?" spørger direktør Hansen. "Joh…" lyder det lidt tøvende fra vennen.

En historie, men det er faktisk sådan, man gør.

2014 bliver et beredskabsår. Et udvalg med repræsentanter fra en række ministerier, KL og Beredskabsstyrelsen skal komme med et oplæg til en ny struktur for beredskabet. Det er en bestillingsopgave fra politikerne, men udgangspunktet er, at der skal spares. En rapport fra et kendt revisionsfirma har nemlig konkluderet, at det kan man, så det skal man. Og kan man af eller anden grund ikke det, er hele manøvren sådan set ligegyldig, har udvalget nærmest fået at vide.

Man kan håbe, det bliver konklusionen, for set i fugleperspektiv har Danmark et både godt og billigt beredskab. Borgerne får generelt en god service, og beredskabet er billigt, faktisk et af de billigste i Europa.

Hvad er det så, der haster – altså bortset fra de 300–400 millioner kroner?

Her er et område, hvor der næsten ikke kan tænkes bredt nok. Et eksempel er et forslag fra Dansk Industri (DI) om at slække på kravene til brandsikring i bestemte typer erhvervsbyggeri. Så sparer virksomhederne penge og bøvl, mener DI. Men erfaringer fra Sverige tyder på, at så bliver industribrandene voldsommere, og brandvæsenet er på grund af besparelser lidt længere tid om at nå frem. Det betyder så flere tilfælde af totalødelæggelse af produktionsapparatet, og dermed flere virksomheder, der aldrig genåbner efter branden. Og de penge, virksomhederne måske sparer på de lavere krav til sikring, kommer de sandsynligvis af med i forøgede forsikringspræmier.

Det er ikke sikkert, det kommer til at gå sådan, men vi ved det ikke, for udgangspunktet er et spareforslag og ikke, hvordan man bedst muligt forebygger for borgere og erhvervsliv, og hvordan man bedst klarer de situationer, hvor forebyggelse ikke forhindrede ulykken. Måske kan 100 kroner mere brugt på forebyggelse spare 200 kroner på beredskabet, men sådan et regnestykke er ikke foretaget.

Der mangler også nogle mål. Hvor mange brande vil vi acceptere? Hvor mange branddøde? Kvæstede? Bygningsskader? Vi mener, man skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Lav nu den nationale forebyggelsesstrategi, der blev besluttet i beredskabsforliget i 2012. Når vi har set og regnet på, hvad forebyggelse kan spare, kan vi bagefter se, om vi har det rigtige beredskab til at imødegå det nye trusselsbillede.

Der er nok at tage fat på, men det sker ikke, for det er ikke udvalgets opgave. Det skal først og fremmest finde nogle millioner til statskassen. Lad os håbe, at arbejdet mislykkes, eller at resultatet bliver så tåget, at politikerne bagefter ikke kan beslutte sig, men beslutter sig for at starte forfra det rigtige sted, nemlig med den nationale forebyggelsesstrategi.

Kasper Skov-Mikkelsen


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen