01-01-2009

En bombe under forsikringen

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen

Mange virksomheder er ikke opmærksomme på forsikringskrav til, hvor hurtigt der skal reageres på en alarm om indbrud. Det kan blive dyrt.

Supermarkedet nede om hjørnet har indbrud. Tyvene har kørt en stor varevogn om bag forretningen og bærer varer ud. Først og fremmest cigaretter og spiritus, men også elektronik og dyrt oksekød. Alarmen gik straks de smadrede døren, men det er en af de lydløse. Naboerne hører ikke noget, og tyvene har gode nerver, så de får meget med.

"De er godt nok frække. De må jo have været her i flere timer. De har simpelthen ryddet alt," siger købmanden dagen efter, da politiet er ude for at optage rapport.

Reduceret erstatning
Kort tid efter kommer hans forsikringsselskab med en nedslående meddelelse: Vagtselskabet var ikke hurtigt nok fremme ved indbruddet. Derfor bliver hans erstatning nedsat.
"Ingen har fortalt mig, at vagtselskabet skulle være fremme inden for en bestemt tid!" klager købmanden.
Joh, det er der formentlig nogen, der har. Han har inden for de sidste par år modtaget en ny police, hvor kravet står i betingelserne. Det er typisk sket sammen med præmieopkrævningen. Men vi kender jo den typiske reaktion på den slags breve. Der ligger som regel en eller flere reklamer fra forsikringsselskabet i kuverten, og engang imellem et stykke papir med ændrede forsikringsbetingelser. Og købmanden gør hver gang, hvad de fleste andre i den situation gør – ærgrer sig over præmiens størrelse, smider reklamerne væk og sætter papirerne med de kedelige paragraffer ind i den mappe, hvor der står "Forsikring" uden på, uden at læse dem først.

Seks sikringsniveauer
Hvis han havde læst papirerne, ville han have opdaget, at da forsikringsselskaberne reviderede de såkaldte sikringsniveauer pr. juli 2005, indførte de et krav om, hvor hurtigt der skal komme en person til stede ved alarm på sikringsniveauerne.

"Tyvetækkelighed" afgør sikringsniveauet
Butikker og alle andre danske virksomheder indplaceres på et af seks sikringsniveauer. Præcis hvilket af de seks (de hedder 10, 20, 30, 40, 50 og 60, som er det højeste) afhænger af, hvor kostbar og hvor "tyvetækkeligt" det, der kan stjæles fra virksomheden, er. Guld og dyre armbåndsure er dyrere og mere tyvetækkelige end sko og møbler – hvor der dog er forskel på, om det er hverdagsmøbler eller dyre designerting.

Vagtens hurtighed er afgørende

Jo højere sikringsniveau, jo større krav til sikringen – og til, hvor hurtigt en person skal være fremme ved alarm. Denne person kan være for eksempel den forretningsdrivende selv, men er ofte en vagt fra et vagtselskab.

Allerede fra niveau 20 er der krav om, hvor hurtigt vagten skal være fremme – og der er krav om, at vagtselskabet, han kommer fra, skal være ISO 9001-certificeret. Det skal alle vagtselskaber, der kører på alarmer på sikringsniveauerne, hvilket er så godt som alle alarmer fra en erhvervsvirksomhed.

Kommer vagten ikke frem til alarmstedet inden for den frist, sikringsniveauet bestemmer, kan det blive dyrt for virksomheden. Hvis forsikringsselskabet kan sandsynliggøre, at skaden ville have været mindre eller måske slet ikke var sket, hvis vagten havde været fremme til tiden, kan forsikringsselskabet skære i erstatningen.

Informationsmangel skaber problemer
Det er ikke forsikringsselskabet, men den erhvervsdrivende, der skal lave aftalen med vagtselskabet og herunder sørge for, at vagten er der inden for tidsfristen, men da den erhvervsdrivende ikke læste det tillæg han fik, opdagede han ikke det nye krav og meldte det jo derfor ikke videre til vagtselskabet.

Titusinder har ikke læst tillægget
Og den situation er titusinder af danske erhvervsdrivende i. Alarmen ved indbruddet går nemlig til en såkaldt kontrolcentral, hvorfra vagtselskabet alarmeres. Så når den erhvervsdrivende får et krav fra forsikringsselskabet om hvor hurtigt vagten skal være fremme, melder han kravet videre til sit vagtselskab eller eventuelt sin alarminstallatør, som melder det til kontrolcentralen, der skal behandle alarmen – og derfor ved branchen, at titusinder af firmaer ikke har læst tillægget til forsikringen, for kontrolcentralerne "mangler" titusinder af indmeldinger.

I virkelighedens verden kommer der jo ikke titusinder i klemme, for forsikringsselskabet skal kunne bevise, at vagten kunne have forhindret eller begrænset skaden ved rettidigt fremmøde. Men de virksomheder, der får nedsat erstatningen, kommer jo frygteligt i klemme. Det kan være store tab, de selv må bære. Og jeg er sikker på, at forsikringsselskabernes interesse i den enkelte sag stiger med antallet af kroner, de skal udbetale i erstatning, siger direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen