14-04-2009

Brug sikkerhedsbranchen i samfundsberedskabet

Kasper Skov-Mikkelsen, Sikkerhedsbranchen

Kasper Skov-Mikkelsen, Sikkerhedsbranchen

Der skiftes ud i politiets top i disse måneder. Danmark har fået ny rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, og af samme grund skal Nordjyllands Politi have ny direktør, men ellers er det mest nok udskiftningen i København, der interesserer. Den afgående direktør, Hanne Bech Hansen, har været højt profileret. Hun har været en fornem ambassadør for politiet. Spurgte man for et par måneder siden folk på gaden, hvem der var øverste chef for politiet i Danmark, ville flertallet formentlig have svaret "Hanne Bech Hansen." At Torsten Hesselbjerg kom mere frem i medierne i den sidste tid op til hans afgang, er han sikkert den, der ærgrer sig mest over i dag.

Når en ny leder tager over efter en uheldig forgænger, er der en tilbøjelighed til, at alle slapper af i en forventning om, at alt nu går mod det bedre. Nye skal også have arbejdsro. De får deres 100 dage i fred, med mindre de direkte opsøger et spinatbed og tramper rundt i det!

Så foreløbig er roen faldet over politiet og den udskældte politireform. Forhåbentlig bruger politiet pausen til at få reformen tilbage på sporet igen, inden alt for mange danskere bliver skuffede over effekten af reformen. Her hjælper fine statistikker over udrykningstider mm ikke nødvendigvis. Hvis fejl udstilles så voldsomt i medierne, som det i perioder er sket, skal der ikke ret mange til for at skabe indtrykket bredt i befolkningen af, at noget er helt galt – også selv om de fleste, der mener sådan, ikke personligt har haft problemer i kontakten med politiet eller har haft kontakt overhovedet. Moderne virksomhedsledelse er også at kunne håndtere de store dele af omverdenen, som ikke er direkte kunder. Københavns Politi og Hanne Bech Hansen har selvfølgelig ikke været ufejlbarlige, men hun har i modsætning til Torsten Hesselbjerg formået at agere, så omverdenen bevarede den grundlæggende tillid til "virksomheden."

Et stort klagepunkt imod politireformen har været, at politiet er for længe om at komme eller slet ikke kommer til borgere og virksomheder, der har været udsat for indbrud. Mange af disse har imidlertid et vagtfirma, der kommer, fordi alarmen er gået. Vægteren kan klare rutinearbejdet for politiet med at lægge navn og nummer m.v. på den politimand, man skal kontakte, når det bliver dag. Så kunne politiet bruge de sparede ressourcer til at efterforske sagen.

Vi taler ikke om politiets kerneopgaver. Vagtfolkene skal ikke jagte forbrydere og efterforske. Vagtfolk har de samme beføjelser som andre borgere, og sådan skal det fortsat være, men de er uddannet i at observere og løse problemer, og de kører rundt i biler med værktøj og materialer til afdækning og afspærring, og nøgler og koder til private og offentlige bygninger. Når de efter en tyverialarm besøger en kunde, skal de alligevel lave en rapport om besøget til kunden, så hvorfor ikke udvide deres opgaver til borgerkontakt med de "banale" indbrud hos private, hvor politiet ikke rykker ud? Også "banale" indbrud er en frustrerende oplevelse for de borgere, det går ud over.

Mange borgere bor i dag langt fra en politistation eller også lukker den kl. 17 på hverdage. Det betyder, at borgerne mange steder spørger sig selv, hvordan staten sørger for tryghed om natten. Det kan gøres med lidt hjælp udefra. Der er 5000-6000 vagtfolk ansat i de danske vagtvirksomheder. Et stort antal af dem er på arbejde om natten. Der kører mange gange flere vagtbiler end politibiler rundt i Danmark om natten. Hvorfor ikke udnytte de mange vagtfolk til at give borgerne en bedre service?

Det er tryghedsskabende, at borgerne ser en vagtpatrulje. Derfor oplever man også, at husejere på en hel vej eller i et område nu ønsker at hyre vagtselskaber til at holde øje med deres værdier. Det er en interessant udvikling, som man formentlig ikke har set slutningen på endnu. Indhegnede boligkvarterer med en vagtmand ved en gitterlåge regnes vel af de fleste for "udansk," men er ikke så utopisk en tanke som for fem år siden.

Samfundet har en stor uudnyttet ressource i den danske sikkerhedsbranche. SikkerhedsBranchen har som vision at give noget tilbage til samfundet, og den seriøse del af branchen har flyttet sig meget de sidste få år. Der er arbejdet målbevidst med kvalitet gennem ISO 9001-certificeringer, og man har involveret sig i samarbejde med mange organisationer og myndigheder, deriblandt politiet. Det er på tide at tage det næste store skridt: At give branchen en aktiv rolle i samfundsberedskabet.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen