10-04-2024

Assa Abloy køber Messerschmitt Systems i Tyskland

Stephanie Ordan, Executive Vice President og leder af Global Technologies' forretningsenhed Global Solutions.

Assa Abloy har købt Messerschmitt Systems, en veletableret tysk udvikler og producent af hardware og software til adgangskontrolløsninger til hotelmarkedet inklusive produkter til adgangskontrol og kontrol af hotelværelser.

- Dette opkøb er i tråd med vores strategi om at styrke vores position på modne markeder ved at tilføje komplementære produkter og løsninger til kerneforretningen, kommenterer Nico Delvaux, præsident og CEO for Assa Abloy.

Stephanie Ordan, Executive Vice President og leder af Global Technologies' forretningsenhed Global Solutions, fremhæver Messerschmitt Systems' lange historie med adgangskontrolløsninger til hotelbranchen og mener, at virksomheden har udviklet en attraktiv produktportefølje, som supplerer Assa Abloys eksisterende kundetilbud.

- Opkøbet muliggør synergier og har et attraktivt potentiale til at accelerere vores vækst inden for DACH-regionen og i Mellemøsten. Det er med glæde, at jeg byder teamet velkommen til Global Solutions, siger hun.

Messerschmitt Systems blev grundlagt i 1985 og har omkring 100 ansatte. Hovedkvarteret ligger i Schwaig, øst for Nürnberg. Messerschmitt Systems bliver en del af Global Solutions' forretningsområde Hospitality.

Omsætningen i 2023 beløb sig til ca. 11 millioner euro.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk