SecurityUser.com

14-01-2018

Politiradioer hacket til at spille politikritisk rap

Det var overordentligt svært for New Zealands politi at kommunikere internt forleden. Ukendte gerningsmænd havde hacket samtlige politiradioer, så i stedet for at kunne bruges til kontakt, blev rapsangen "Fuck tha police" fra den amerikanske gruppe N.W.A. spillet ud af højttalerne.

Ifølge politiinspektør Kelvin Lloyd oplevede politiet en lignende episode i august. Det påvirkede derfor ikke de ansatte at være tvunget til at lytte til den politikritiske sang. Det er dog en strafbar handling, fortæller Lloyd.

- Enhver forstyrrelse af politiradioerne udgør en risiko for den offentlige sikkerhed, og det kan give op til et års fængsel, siger han til nyhedsbureauet dpa.


Leverandører
Tilbage til toppen