Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderer i en opdateret trusselsvurdering, at Grønland fortsat står over for en betydelig cybertrussel. Truslen understreges af, at myndigheder og virksomheder i Grønland også i 2023 har været udsat for forsøg på cyberangreb.

Grønland kan ligesom andre samfund i Arktis være særligt afhængige af velfungerende forsyningslinjer for blandt andet forsyning af fødevarer, el og varme. Cyberangreb mod Grønland kan derfor få særligt alvorlige konsekvenser, hvis de påvirker samfundsvigtige funktioner.

Trusselsvurderingen skal informere beslutningstagere i Grønland om den aktuelle cybertrussel og tjene som input til grønlandske myndigheders og virksomheders risikovurderinger på cybersikkerhedsområdet.

CFCS vurderer, at truslen fra cyberspionage mod Grønland er meget høj. Særligt Grønlands centrale placering i Arktis bidrager til truslen, da både Rusland og Kina har store interesser i regionen. Stater kan potentielt misbruge den viden, de får via cyberspionage, på bekostning af Grønlands interesser.

Ligeledes er truslen fra cyberkriminalitet mod Grønland meget høj. Især ransomware-angreb kan have omfattende konsekvenser for den enkelte organisation, der bliver ramt, men også for hele Grønland, såfremt samfundsvigtige funktioner påvirkes.

Truslen fra destruktive cyberangreb mod Grønland vurderes som lav. Bliver Grønland alligevel ramt af et destruktivt cyberangreb, kan angrebet få meget alvorlige konsekvenser, hvis det påvirker samfundsvigtige funktioner.

Truslen fra cyberaktivisme mod Grønland vurderes også som lav. Truslen kan dog stige med kort eller uden varsel, hvis aktivistiske hackere får intention om at rette deres angreb mod mål i Grønland.

CFCS vurderer, at der i øjeblikket ikke er nogen trussel om decideret cyberterror mod Grønland.