11-09-2023

F-35: Danmarks rejse mod nyt kampfly

Foto: Forsvaret

Forsvarets nye kampfly, F-35, vil lande på Flyvestation Skrydstrup med et halvt års forsinkelse, meddeler Forsvarsministeriet. Forsinkelsen skyldes udfordringer hos producenten Lockheed Martin med blandt andet udvikling og test af den software, som de nyeste versioner af F-35 kampflyet leveres med. Når flyene bliver leveret, træder Forsvaret ind i en ny virkelighed med et kampfly, der kan binde soldater fra alle værn sammen på kamppladsen, og der er produceret to dokumentarfilm om F-35, som nu kan opleves på YouTube.

De næste danske F-35 kampfly forventes p.t. tidligst leveret i andet halvår af 2024 i stedet for første halvår af 2024. Forsvarets vurderingen er dog, at Forsvaret fortsat vil kunne håndtere træning af ukrainske piloter og donation af fly til Ukraine. Afvisningsberedskabet påvirkes ikke, og forsinkelsen vil heller ikke påvirke Danmarks forpligtelser over for NATO i en konfliktsituation, oplyser Forsvarsministeriet.

Danmark har været engageret i udviklingen af F-35 kampflyet lige fra begyndelsen, da projektet begyndte i halvfemserne, og indtil det endelige fly nu er klar til tjeneste i Danmark. Forsvaret har gået igennem arkiverne og samlet historien om Danmarks største våbenanskaffelse. To dokumentarfilm, som nu er tilgængelige på Forsvarets YouTube-kanal, giver alle interesserede mulighed for at dykke dybere ned i denne bemærkelsesværdige rejse.

Se mere på Forsvarets YouTube-kanal.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk