I 2017 kørte en terrorist en lastvogn ned ad Drottningatan i Stockholm. I starten af gaden stod nogle store betonløver, og en af disse endte 200 meter ned ad gaden, hvor den endte med at dræbe en dame, som ikke opdagede noget, fordi hun gik med høretelefoner.

Der er således ingen tvivl om, at ubefæstede betonklodser og blomsterkummer ingen effekt har. Tværtimod er de faktisk farlige, fordi de er i vejen, når folk forsøger at komme væk.

Når kommunerne nu gør brug af sådanne løsninger, antager jeg, at de har lavet en risikovurdering, og at de er kommet frem til, at der er et behov for at sikre sig mod en trussel. Men hvorfor bruger de så ikke de rigtige løsninger?

Når man har erkendt en trussel, er man forpligtet som myndighed til at gøre noget ved det. Det, kommunerne gør i disse tilfælde, er at lave en alibiløsning. Jeg ville have mere respekt for, at man konstaterer, at ”vi har en trussel, men vi ønsker ikke at gøre noget ved det. Vi vil hellere bruge pengene på børnehaver og ældrepleje”. Men når man sætter sig imellem to stole, er man sig ikke sit ansvar voksen.

Betonklodser og alt muligt andet som står løst, koster penge og er ikke meget billigere end de rigtige løsninger. Hvis man sætter sig en lille smule ind i området, vil man opdage, at der findes internationale standarder, som pullerter og andre køretøjsbarrierer kan testes efter. Der findes masser af konkurrence på markedet, og virksomheder, der kan montere løsningerne korrekt. Og der findes standarder for det hele – først og fremmest ISO 22343-1 og -2.

I SikkerhedsBranchen har vi i flere år haft et terrorsikringsudvalg, hvor vigtige aktører bidrager og samler den tekniske viden inden for området. Vi har deltaget aktivt i udviklingen af de nævnte standarder og i denne sommer har vi udarbejdet en ny vejledning mod køretøjsangreb, der giver råd og vejledning til at sikre udeområder ud fra den generelle trusselvurdering fra PET. En vejledning, der er skrevet til netop kommunerne, så de kan få input til, hvordan de skal forholde sig – eller hvor de skal kigge hen, når de har brug for rådgivning.

En sådan vejledning er første skridt til, at for eksempel kommunerne får den rette vejledning til, hvad der er nødvendigt eller hvordan de bør forholde sig – og der er flere vejledninger på vej, ligesom ISO er på vej med opdaterede standarder. De næste hedder ISO 13123 og ISO 13124. De handler om, hvordan man sikrer sig mod skud og eksplosioner. Der er således masser af viden og vejledninger at få og mere på vej.

Samtidig arbejder vi hårdt for at få politikernes øjne op for, at det er nødvendigt med lovgivningsmæssige tiltag for at sikre det offentlige rum, kritisk infrastruktur med videre, sådan som man gør i Norge. Det er et af vores prioriterede politiske indsatsområder for den kommende politiske sæson.

Sammenfattende må man sige, at vi er langt bag efter de lande, som vi normalt sammenligner os med både med hensyn til den konkrete sikring og love og regler. Vi står klar til at hjælpe både med råd og vejledning, løsninger og input til ny lovgivning.