06-02-2024

Bekendtgørelse er klar: Fra tovtrækkerier til tryghedsvagter

Af Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen

Det begyndte som et ønske fra de konservative kommuner i Nordsjælland. Et ønske om at skabe tryghed og undgå ubudne gæster i de indbrudsplagede kvarterer. Med daværende borgmester Hans Toft som fanebærer af projektet om tryghedsvagter, kom idéen for alvor på den politiske dagsorden, da tryghedsvagter blev nævnt som en del af politiforliget i 2020 (gældende for 2021-2023). Med hjælp fra hunde, droner og bødeblokke skulle det være muligt for tryghedsvagterne at fange indbrudstyve på fersk gerning og udskrive bøder til støjende unge. Det var i hvert fald sådan, det oprindelige ønske var formuleret.

Det var dog ikke alle i forligskredsen, der havde den opfattelse, at flere beføjelser til vagterne var en god idé. Derfor endte det i lange tovtrækkerier blandt partierne, der i lang tid ikke kunne nå til enighed. Selvom det var og er branchens klare holdning, at vagter ikke skal have flere beføjelser, så var det fortsat et meget stort ønske blandt partier på højrefløjen.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage ved flere møder med politikere, deriblandt justitsminister Peter Hummelgaard (S), hvor jeg gentagne gange har gjort det klart, at det er vagternes tilstedeværelse, der er afgørende for den tryghedsskabende effekt – ikke hunde, droner og bødeblokke. Sådanne beføjelser kan derimod virke konfliktoptrappende frem for tryghedsskabende. Heldigvis lykkedes det at overbevise politikerne om, at det var en god idé at komme i gang med en forsøgsordning – også de partier, der ikke fik alt fra deres ønskeseddel. For det er under alle omstændigheder en meget markant ændring – et paradigmeskifte – at branchen med loven har fået direkte hjemmel til at agere og ikke mindst passe på folk i det offentlige rum, hvilket tidligere altid har været en opgave, der har været forbeholdt politiet. Det er uden tvivl et stort skridt for branchen. Og en løftestang, når vi forhåbentlig i år skal i gang med den store revision af vagtloven.

I sommers blev loven om tryghedsvagter langt om længe vedtaget, og siden da har vi været med til at påvirke bekendtgørelsen og dens endelige udfald. Vi har undervejs haft en god dialog med ministeriet blandt andet om uddannelsen og indholdet af denne. Arbejdet har taget længere tid end forventet, men nu er bekendtgørelsen endelig kommet i høring, og ifølge planen træder den i kraft 15. februar, mens selve forsøgsordningen begynder 1. maj og forløber tre år frem. Således kan uddannelsesinstitutionerne i den mellemliggende periode komme på plads og de første kommunale tryghedsvagter kan komme på skolebænken, hvor de skal gennemføre det supplerende AMU-kursus ”Tryghedsvagt” på 10 dage.

Jeg ved med sikkerhed, at vagtbranchen vil lægge sig i selen for, at den treårige forsøgsordning skal fungere optimalt. Jeg ved, at vagtbranchen kan samarbejde med politiet, for det har de bevist gennem mere end ti år på Københavns vestegn, hvor vagtvirksomheder og politiet hver dag arbejder sammen.

Vi ved allerede nu, at der er kommuner, som bare venter på at komme i gang. Vi håber selvfølgelig, at mange flere vil gribe muligheden, for det er vigtigt, at vi får prøvet konceptet af så mange steder som muligt, så det, der nu er en forsøgsordning, kan gøres permanent om tre år.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk